Middelalderen   ...og derefter

Middelalderen kan se ud som en tid, hvor den "egentlige" filosofi blev sat i skyggen af religiøse spekulationer, skolastikken (peg på billedet til venstre). Jeg vil langt fra underskrive en sådan påstand, men alligevel er det i virkeligheden svært for mig at komme i tanke om en eneste filosof fra denne epoke, der kunne udnævnes til en af de største gennem tiderne. Vi må foretage et spring i tiden for at nå frem til en af de nævneværdige filosoffer, der bør vies særlig opmærksomhed.

Jeg tænker her på David Hume, som i flere af sine udredninger skabte klarhed i vort syn på begreber. Man behøver ikke at være enig i hans radikale empirisme for at give ham æren for at have påvist mulighederne og grænserne for begrebsdannelsen.

Det store tema er stadig, hvordan vi kan tale om noget, uden at kunne afgøre, om det, vi siger, er sådan og sådan, også passer i virkeligheden. Emnet er vigtigt, fordi det er grundlæggende for forståelsen af, hvordan det bliver muligt, at børn kan lære, hvad man mener med forskellige udtryk, og hvordan vi med det, vi siger, kan mene det samme som andre mennesker.