Wittgenstein

Udviklingen efter Kant var meget intensiv. Medens empiristerne kunne hævde, at virkeligheden er uafhængig af vor bevidsthed om den, fremholdt rationalisterne, at vor opfattelse af virkeligheden bygger på vor medfødte måde at tænke på.

Der skulle en filosofisk gigant som Ludwig Wittgenstein til at foretage syntesen og indføre en måde at bedrive filosofi på, hvor hvert problem undersøges fra dets udgangspunkt. Han argumenterede, at det er vore levemåder, der danner grundlaget for, hvordan vi forholder os til det, vi kalder virkelighed. Han mente altså, at

• det, vi synes er virkeligt, de facto (i virkeligheden) kommer til udtryk i de menneskelige levemåder, og at
• vort talte sprog er udtryk for vor måde at tænke på.

Wittgensteins filosofi har vist sig have en enorm afsmitning på forskellige områder for (ud)forskning, og til trods for, at filosoffer, der har lært af ham, ikke altid er enige, henter de inspiration i hans dybe forståelse.

Relaterede emner:

Wahlström, B.: Wittgenstein og psykologiens begreber.

Wahlström, B.: Att läsa livets noter (svensk).