|
|
|
|
|
En statistisk teknik, der uddrager et antal "dimensioner" af en stor mængde data. Hvis man fx giver mange forsøgspersoner en lang liste med tillægsord og beder dem om at rangordne ordene, så de passer til deres egen opfattelse af sig selv, har man rådata til en faktoranalyse.
Forestiller man sig så, at der på listen var medtaget ordene genert, indadvendt, vild, udadvendt, kan man gå ud fra, at de to første ord for generte mennesker ville rangere højt og de to sidste lavt, medens det for udadvendte personer ville være omvendt. På denne måde udskiller faktoranalysen dimensioner, faktorer, som fx indadvendt-udadvendt, fra de samlede data. Herefter analyserer forskeren fundet, og giver faktoren et navn, her introversion-ekstraversion.
I psykometrien anvendes faktoranalyse til beskrivelse af faktorer som fx verbal begavelse - praktisk begavelse.
Påvisning af, at et udsagn eller en teori er falsk. Man kan sige, at en teori eller et udsagn har en begrænset gyldighed, hvorfor den iflg. Popper kan (og skal) falsificeres for at indkredse gyldighedsområdet.
Psykoterapeutisk metode, hvor hele familien indgår i behandlingen. Ofte ser de enkelte familiemedlemmer ikke deres egen andel i problematikken, idet de mener, at den andens vanskeligheder ikke er forbundet med den egne, eller familiens som sådan, situation. Ved psykologens/terapeutens mellemkomst åbnes familiemedlemmernes sind til indsigt om de gensidige relationers betydning på godt og ondt, hvorefter arbejdet med at komme til rette med problemet kan begynde.
Iflg. Boring (1950) er den videnskabelige psykologis vugge at finde i Tyskland, hvor en fysiologisk psykologi i det 17. og 18. århundrede opstod som en sammensmeltning af åndsfilosofi og eksperimentel fænomenologi (indenfor fysiologien). Den filosofiske psykologi, der beskæftigede sig med det epistemologiske problem om det at forstå sindet i forhold til den kendte verden, bidrog med de grundlæggende spørgsmål og forklaringssystemer, og fysiologien (og til en vis grad fysikken) bidrog med eksperimentelle metoder og fænomenologiske fakta.
Det 17. og 18. århundredes epistemologi kulminerede med Kant, der af to grunde benægtede psykologiens mulighed for at udvikle sig til en empirisk videnskab: For det første kan psykologiske processer ikke udtrykkes i matematiske termer, da de er variabler i kun én dimension, nemlig tid. For det andet kan de ikke måles, da de er interne og subjektive. Hertil skal Herbart have indvendt, at man må antage, at mentale entiteter varierer både mht. tid og intensitet, og påvist, at en ændring af intensiteten over tid kan udtrykkes matematisk. Den anden indvending blev støttet af Fechner, der udviklede psykofysiske metoder til måling af udsving i følelser.
(Af Poul Bonde Jensen)
Et begreb, foreslået af Csikszentmihalyi.
Flow er den tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på din opmærksomhed, giver dig en fornemmelse af uanstrengt og spontant at kunne styre, får dig til at glemme tid og sted, og efterlader dig med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke. Den optræder oftest i grænselandet mellem angst – hvor der er for mange krav, muligheder og udfordringer – og kedsomhed – hvor der er for få. Kunne mennesket så bare lære at styre sin opmærksomhed eller sin psykiske energi ind imellem de to poler, ville lykke, nydelse, glæde og livskvalitet vokse eksplosivt.
Med baggrund i positiv psykologi er flow-begrebet blevet udviklet og udforsket af Mihaly Csikszentmihalyi (udtales chick-sent-me-high-ee), der i 1989 samlede essensen af sin forskning i denne bog, som op gennem 1990’erne fik en betydelig indflydelse både på mange psykologiske discipliner og fx på organisations- og ledelsesteori. Fordi han spænder så vidt i emnevalg og tilgang, er det blevet en god bog med mange indsigter, der vækker tanker. Ud over psykologi trækker Csikszentmihalyi på sociologi, økonomi, kulturhistorie og (selvfølgelig) filosofi.
Men det styrende udgangspunkt er psykologi. Ud fra undersøgelser af nydelsens fænomenologi opregnes de væsentlige elementer i oplevelsen af flow, og disse elementer illustreres og gennemspilles i fire kapitler over godt 100 sider med interessante eksempler på flow-oplevelser fra så forskellige aktiviteter som sport, musik, sex, tænkning, ensomhed og arbejde. Ja, også fra læsning, og her bliver måske en af svaghederne i bogen synlig.
Et af elementerne i oplevelsen af flow er nemlig ifølge Csikszentmihalyi, at aktiviteten rummer en opgave med klare mål og øjeblikkelig feedback. Måske derfor har han valgt at strukturere sin tilgang til stoffet i disse fire kapitler ret ensartet, så målet er klart, og læseren øjeblikkelig får feedback på sin forståelse (næsten som at være til eksamen) – med det resultat at indholdet kommer til at virke lidt forudsigeligt og med pænt stor afstand mellem de flow-oplevelser, læsningen skaber. I øvrigt er der andre pointer i bogen, der er mere overbevisende, end at klare mål og øjeblikkelig feedback er afgørende for at opnå flow.
Hvor meget flow, det giver at inddrage så meget empiri, som Csikszentmihalyi gør, kan diskuteres, men det er vel en uundgåelig følge af hans psykologiske udgangspunkt, og i det mindste præsenterer han resultaterne med sikker sans for overraskelser og paradokser. Blandt de spændende og måske overraskende fund er, at flow synes at optræde hyppigere på arbejde end i fritiden. En anden knap så overraskende opdagelse er, at gode oplevelser sjældent har noget med penge eller velstand at gøre. Hvis nogen skulle have været i tvivl om det, har de nu solid empirisk dokumentation til at fjerne den. Også af den grund kan vi undre os over, hvorfor vi så ofte og gerne hengiver os til den fremstormende oplevelsesindustris kedsommelige discount-tilbud i stedet for selv at skabe ægte oplevelser med flow.
Intelligenstests opdateres med jævne mellemrum for at møde tidens krav. Man har derfor interesseret sig for, om "gennemsnitsintelligensen" i en population forbliver fikseret. Noget tyder på, at det ikke er tilfældet, men at det ikke specielt er den forbedrede undervisning, der står bag.
Flynn har påvist, at de ikke-vægtede resultater (raw scores) er steget kontinuerligt og lineært igennem testningens historie. Stigningen forekommer i alle tests for hvert aldersinterval i alle moderne industrialiserede lande. Dette fund kaldes Flynn-effekten.
De bredspektrede tests (fx Wechslers intelligensskalaer) viser en fremgang på 0,3 point pr. år. Man har gættet på, at faktorer forbundet med en længere skolegang har givet børn bedre forudsætninger for at klare indholdsprægede delprøver omhandlende ordforråd, regning og almenviden, men det modsatte synes at være tilfældet: denne slags krystalliserede delprøver udviser ingen fremgang, men tværtimod tidvis tilbagegang.
I stedet ses den klareste Flynn-effekt ved tests med en høj g-faktor (fx Raven), hvor resultatet (intelligenskvotienten) stiger endnu mere, nemlig med 0,7 point pr. år. Dette viser, at tests, der måler undervisningsrelateret indhold udviser den mindste fremgang, medens g-faktorrelaterede tests i det store hele udviser en dobbelt så stor stigning.
Neurotisk forstyrrelse med stærk og vedholdende frygt for objekter eller situationer, hvis påvirkning ikke (kun) kan forklares med den evt. fare eller trussel, de repræsenterer. Den lidende er bevidst om, at frygten er irrationel, men gør sig ikke desto mindre store anstrengelser for at undgå den frygtede situation.
Behandling af simple fobier (tilstande hvor frygten retter sig mod en bestemt stimulus eller situation, eller et bestemt objekt) foregår ved adfærdsterapi, hvorimod fobier, hvori der indgår frygt for en social interaktion, kræver en mere dybtgående terapiform, oftest kognitiv terapi.
| Term | Retter sig mod 1) primært 2) sekundært | Term | Retter sig mod 1) primært 2) sekundært |
| Acarofobi | 1) mider 2) små insekter eller dyr | Hæmatofobi/ hæmofobi |
1) synet af blod 2) blod |
| Afefobi | berøring | Iofobi | 1) det at blive forgiftet 2) rustne genstande |
| Agorafobi | det at være alene på offentlige steder | Kainofobi | nye ting, oplevelser og situationer |
| Aikmofobi | 1) spidse genstande 2) skarpe genstande | Kainotofobi/ cenotofobi |
1) nyheder 2) nye ting og idéer |
| Ailurofobi | katte | Kardiofobi | hjertebesvær |
| Akrofobi | højder | Kenofobi | tomme rum |
| Algofobi | smerte (ud over det normale) | Keraunofobi | 1) lyn 2) torden |
| Amatofobi | støv | Kerofobi | morskab, munterhed |
| Amaksofobi | 1) køretøjer 2) det at være passager eller selv køre | Klaustrofobi | lukkede rum |
| Androfobi
(ikke homofobi) |
1) mennesket 2) mandskønnet | Kopofobi | det at blive træt eller afkræftet |
| Anemofobi | 1) blæst, træk 2) luft | Koprofobi | 1) afføring 2) snavs, sjofelhed, forurenethed |
| Anginofobi | 1) kvælning 2) anfald af Angina pectoris | Lalofobi | 1) det at tale 2) det at stamme eller lave talefejl |
| Antrofobi | 1) enkeltmennesker 2) samfundet | Levofobi | ting der befinder sig på venstre side af ens legeme |
| Akvafobi | 1) vand 2) svømning | Makrofobi | store genstande |
| Arakn(e)ofobi | edderkoppe | Mikrofobi | små genstande |
| Astrafobi | 1) lyn 2) tordenstorme | Monofobi | det at blive efterladt alene |
| Autofobi | sig selv (at være alene) | Mysofobi | 1) snavs 2) forurening |
| Bacillofobi | bakterier | Nekrofobi | 1) døden 2) døde ting, især menneske-lig |
| Ballistofobi | 1) missiler 2) ting der kastes | Neofobi | 1) det ny og/eller ukendte 2) nye fødevarer |
| Basifobi | 1) det at gå 2) (sjældent) det at gå oprejst | Nosofobi | 1) sygdom 2) det at blive ramt af en bestemt sygdom |
| Batofobi | 1) dybder 2) det at se ned fra et højt beliggende sted | Nyktofobi (gælder ikke for børn) |
1) natten 2) mørke |
| Belonefobi | skarpe genstande der peger mod én | Odontofobi | 1) tænder 2) tandbehandling |
| Bibliofobi | (det irrationelle had til) bøger | Ofidiofobi | slanger |
| Brontofobi | torden (ud over det, der ses hos børn) | Oklofobi | 1) menneskemængder 2) overfyldte steder |
| Catotrofobi | 1) spejle 2) det at spejlet (risikerer at) revne | Ombrofobi | regnstorme |
| Cenotofobi/ kainotofobi |
1) nyheder 2) nye ting og idéer | Onomatofobi | et bestemt ord eller navn |
| Computerfobi/ cyberfobi |
1) computere 2) det at benytte en computer | Pan(t)ofobi | alting! |
| Cynofobi | hunde | Parturifobi | barnefødsler |
| Cypridofobi | 1) kønssygdomme 2) seksuel aktivitet | Peccatofobi | det at begå (religiøs) synd |
| Demofobi | 1) menneskemængder 2) trængsel | Ponofobi | 1) smerte, lidelse 2) slid/arbejde= udbrændthed |
| Dysmorfofobi | forestillede defekter i udseendet | Pyrofobi | ild |
| Enissofobi | kritik | Rhypofobi | 1) afføringsakten 2) selve afføringen |
| Epistemofobi | viden | Scopofobi | det at blive set af andre |
| Eremofobi | 1) ensomhed 2) det at være alene | Scotofobi (gælder ikke for børn) |
mørke |
| Ereutrofobi | rødmen | Stasibasifobi | det at gå oprejst |
| Ergasiofobi/ ergofobi |
1) arbejde 2) ansvar |
Stasifobi | det at stå |
| Erotofobi | sex | Symbolofobi | 1) symboler 2) symbolsk repræsentation |
| Erytrofobi | 1) røde genstande 2) blussende rødmen | Tafofobi/ tafefobi |
1) grave 2) det at blive levende begravet |
| Febrifobi | 1) feber 2) (forestillet) legemlig dysfunktion som følge af forhøjet kropstemperatur | Teofobi | 1) Gud 2) gengældelse fra Gud for ens (forestillede) synder |
| Fobofobi | 1) Frygt 2) det at blive ramt af en fobi | Thalassofobi | havet |
| Fonofobi | 1) lyd 2) lyden af den egne stemme |
Thanatofobi | 1) døden 2) døde ting, især menneske-lig |
| Gamofobi | ægteskab | Toksofobi | 1) gifte 2) det at blive forgiftet |
| Geumafobi | smage | Tremofobi | rysten |
| Gatofobi | katte | Trikopatofobi | hos kvinder: ansigtshår |
| Hafefobi | det at blive berørt af et andet menneske | Triskaidekafobi | Tallet der er resultatet af regneoperationen 14-1 |
| Heliofobi | 1) Solen 2) sollys | Xenoglossofobi | 1) fremmede sprog 2) det at lære et nyt sprog |
| Hierofobi | 1) religion 2) hellige (religiøse) genstande 3) religiøse riter | Xenofobi | 1) fremmede, udlændinge 2) fremmede steder og/eller kulturer |
| Homofobi | 1) dss. androfobi
2) homoseksualitet | Zoofobi | dyr |
| Hyalofobi | glas | ||
| Hydrofobi | 1) vand 2) hundegalskab som sygdom | ||
| Hydrofobifobi | det at pådrage sig hundegalskab | ||
| Hypertrikofobi | 1) udvikling af kropsbehåring 2) udvikling af kraftig kropsbehåring | ||
| Hypnofobi | det at falde i søvn |
Grundlæggende et instinkt, hvis funktion er at skabe forudsætningen for den emotion, der i en given situation fører til en hensigtsmæssig adfærd.
Hos mennesket er fordomme udviklet til også, og hovedsagelig, at omfatte vore negative tanker om og forventninger til andre. Vi danner m.a.o. en for-dom forud for mødet med den anden. Eller vi undgår at møde en eller anden, idet vi tror os, gennem en for-dom, vide, at denne er sådan og sådan. Det samme gælder befolkningsgrupper og mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk, evt. nordisk og anglosaksisk.
Forensisk psykologi søger at applicere psykologisk viden på juridiske og kriminalpolitiske forhold. Dens hovedområder er
Den mindste forskel i stimulus, et individ kan føle i mere end 50 % af tiden. Fx har tandlæger noget, de kalder en vitalitetstest, hvor tandnervens følsomhed - og dermed tandens sundhed - måles ved elektrisk stimulation. Netop det tidspunkt og den strømstyrke, ved hvilke patienten mærker påvirkningen, er lig med forskelstærskelen, på engelsk kaldet The Just Noticeable Difference (JND).
Man regner med, at ca. 5 % af Danmarks befolkning har lavere intellektuelle evner end det, der anses for det normale. De intellektuelle evner kan sammenfattes i
Da graden af virkelighedstestning varierer i gruppen af forstandshandicappede, opdeler man den efter Piagets udviklingsteori i A-, B-, C- og D-niveauer, hvorved koblingen til børns udviklingstrin menes kunne gøre det muligt at tilpasse pædagogikken overfor den enkelte handicappede. Niveauerne er (og svarer til)
Niveau |
Udviklingstrin |
Percentil |
Grad af handicap |
A |
00-02 år |
0,5 % af befolkningen |
svær |
B |
02-07 år |
1,0 % af befolkningen |
middelsvær |
C |
07-12 år |
3,5 % af befolkningen |
lettere |
D |
12 + år |
95 % af befolkningen |
"normal" |
der også kan ses af denne grafik.
Påvirkning, fx. belønning, der fører til forbedret indlæring.
Ubevidst strategi, beskrevet af Freud, hvis formål det er at beskytte Jeg'et imod reelle eller forestillede trusler.
| Funktion der undertrykker erkendelsen af en angst-provokerende situation eller ytring. | "Pjat! Den knude i mit bryst er godartet." | |
| En uacceptabel impuls "forskydes" og knyttes til et andet objekt eller en anden situation, hvorved impulsen opleves som mere acceptabel. | At "sparke til hunden" i stedet for manden/konen. At bruge "missionsbandeord" i stedet for "den ægte vare" (fx. Søren i stedet for Satan etc.). | |
| Mekanisme, der tvinger uønskede tanker eller impulser ned i det ubevidste. Såvel konfliktens indhold som de ledsagende følelser undertrykkes. | Oplevede katastrofesituationer beskrives lidenskabsløst. | |
| Den måde hvorpå angst, mindre-værds-, skam- eller skyldfølelse påvirker individets forholden sig til andre mennesker. | Karakteren af en hæmning kan variere fra upasselighed ved mødet med den eller dem, forsvaret retter sig imod, til selvbebrejdelser og depression og de heraf afledte handlinger. | |
| Det at antage en potentiel skadevolder som rollemodel og derved opnå en forestillet kontrol over denne. | Halvvoksne drenge, der identificerer sig med Rambo-typer, afstiver deres mentale og fysiske spinkelhed. | |
| Indoptagelse af en andens Jeg-attributter. | "Hvorfor kalder du mig Jens, når du ved, jeg hedder Napoleon?!" | |
| Den måde hvorved individet tillægger en anden person eller en "uigennemsigtig" (flertydig) situation sine egne ubevidste motiver eller idéer. |
"Folkeviddet har skabt det rammende udtryk, at tyv
tror, hver mand stjæler, hvilket indenfor psykologien kaldes projektion. Det betyder, at hvad man ikke kan bære hos sig selv, projicerer man over på
andre, så man derved kan føle sig som et bedre menneske." (Chr. Braad Thomsen, Politikens kronik 23.7.00) Et menneske, der har det vanskeligt med at forliges med sine egne seksuelle drifter, kan begynde at tro, at andre mennesker giver sig af med afvigende seksuelle aktiviteter. |
|
| En måde gennem tilsyneladende rationelle og valide forklaringer at skjule mindre acceptable sider af ens egen adfærd eller udsagn for sig selv eller andre. | "Vi ansætter ikke kvindelige mekanikere - vore kunder har ikke tillid til dem." | |
| Den måde individet, ved at handle som om det modsatte var gældende, gør modstand imod og benægter et uacceptabelt motiv. | Homofobi = undertrykkelse af den egne tilbøjelighed ved at reagere fjentligt overfor andre, der udtrykker eller tillægges homoseksuelle interesser. | |
| Tilbagevenden til adfærd og reaktionsmåder, der hører til et tidligere udviklingstrin. | I den sygelige form vender patienten tilbage til et såkaldt fikseringspunkt (et udviklingstrin, som han aldrig er blevet færdig med) i sin psykoseksuelle udvikling, hvorved dette får et påfaldende eller ligefrem bizart udtryk. | |
| Radikal form for splitting. Individet oplever sig selv som to personer, og den "gode" kan ikke modstå den "onde". | Som i splitting, men så forstærket, at den lidende må udføre de befalinger, som fx. "stemmer" udsteder. | |
| Det at to dybe impulser af antagonistisk (i strid med hinanden; modsat) karakter, gennem en spaltning mellem aspekterne i Jeg'et (Ego), undgår konfrontation. | Værdiparret godt/ondt (og andre antagonismer) er integreret i det sunde sind, hvorved individet kan rumme begge sider hos sig selv og andre. I det psykotiske Jeg fragmenteres værdiparret og kan resultere i en projektion af det onde på omgivelserne (hvorved det opleves som stemmer, stråler, bølger etc.), medens det gode fastholdes som attribut ved individet selv. | |
| Evnen til at forvandle driftsimpulser i konstruktiv retning til acceptable aktiviteter. | For at kontrollere angsten vedr impulstrykket påtager individet sig afledende virksomhed; fx. kan uløselige problemer forvandles til skabende aktivitet eller længslen efter en forældre til egen udøvelse af forældrerollen. | |
| Neurotisk reaktion over for emner, individet har svært ved at tænke på eller sige noget om. I stedet lader han/hun emnet repræsentere ved et symbol. | At kalde fækalier for "pyha" er en symboldannelse, men den udmærker sig ved at være alment kendt og dermed formentlig upåfaldende. Neurotikeren finder (til dels) nye og ukendte symboler for netop dét, han/hun har svært ved at forholde sig sundt til. |
Frenologi er en pseudovidenskab, der undersøger kraniets struktur for at fastlægge en persons karakter og begavelse. Den baserer sig på den fejlagtige antagelse, at der på hjernens overflade befinder sig organer, synlige for det blotte øje, hvori de mentale evner residerer. Gall hævdede, at der er 27 "organer", der påvirker kraniets form. Iflg. Gall, der hyldede det synspunkt, at "organer" der ikke bruges skrumper, medens "organer" i brug vokser i forhold til benyttelsesintensiteten, hvorved hele kraniet antager form efter dette princip med varierende buler (eng: bumps) til følge. Således kunne han fx bestemme et "morder-organ".
Når Agatha Christies romandetektiv Hercule Poirot om sin evne til at huske steder henviser til sin "bump of locality", er det med direkte reference til frenologien. Han er også i sin gode ret - i den forstand, at frenologiens påstand om, at menneskets forskellige mentale evner lokaliseres til hjernens forskellige dele, også i dag er alment accepteret som sand. Da nu imidlertid datidens frenologer kun kunne studere døde menneskers hjerner, måtte de ty til at danne hypoteser om hjernens funktion på baggrund af dens organstruktur.
Frenologien levede som videnskab frem til begyndelsen af 19-hundredetallet, men siges fortsat at have enkelte tilhængere.
En art parapraksi, hvor især de undertrykte seksuelle motiver/fantasier får mæle. det var Freuds opfattelse, at alle tilsyneladende tilfældigheder afslører noget fra det ubevidste.
Består af Id (Det'et), Ego (Jeg'et) og Superego (Overjeg'et). I modsætning til teorier, der refererer til personligheden som den sociale rolle, individet antager, beskæftiger Freuds psykodynamiske model sig med, hvordan personlighedens underliggende strukturer formes og ser personligheden som en integreret helhed - noget mere end summen af dens enkelte dele.
 |
Freuds strukturelle personlighedsmodel består af tre indbyrdes
afhængige delstruktutrer: Jeg'et (Ego) mellem Det'et (Id) og Overjeg'et (Superego).
Det er Jeg'et, der så at sige ytrer sig på personlighedens vegne, og det fungerer efter det, der kaldes realitetsprincippet. Det er i klemme mellem urinstinkterne - der er ubevidste, fungerer efter det såkaldte lystprincip og søger umiddelbar tilfredsstillelse - og moralske krav, der fungerer efter et etisk princip, induceret gennem opdragelsen. Angst, der er et grundvilkår for personlighedsdannelsen, opstår som realangst i konflikten mellem Det'et og omverdenen. Konflikten mellem Det'et og samvittigheden (de regler, barnet ikke synes om) udløser samvittighedsangst, medens Det'ets og Egoidealets (de regler, barnet synes om) konflikt udløser neurotisk angst. |
Freud udtænkte en teori (her vist som model), der viser, at det underbevidste (førbevidste) og ubevidste i menneskets personlighed dækker så stor en del af den, at det bevidste (som populærpsykologien gør) kan kaldes "det mentale isbjerg". Det betyder iflg. Freud, at kun en lille del af vort åndsliv er egentlig bevidst, en anden del underbevidst, medens den altoverskyggende og største del er ubevidst. Det er på dette grundlag, psykoanalysen hævder, at metoden er at gøre det ubevidste bevidst.
I modsætning til mange andre (senere) teoretikere på området, iagttog Freud sjældent børn i nogen klinisk sammenhæng, og han foretog så at sige ingen traditionelle eksperimentalpsykologiske studier. Ikke desto mindre er der i hele det 20. århundrede foregået en substantiel empirisk forskning, baseret på hans psykoanalytiske teori. Iflg. denne gennemgår individet 5 faser i sin udvikling til voksen.
| 0 - ca. 1 år | Den orale | Lystfølelsen koncentret omkring munden | Fødeindtagelse |
| ca. 1 - ca. 3 år | Den anale | Lystfølelsen koncentreret omkring anus | Toilet- og pottetræning |
| ca. 3 - ca. 6 år | Den falliske | Lystfølelsen koncentreret omkring kønsorganerne | Ødipus-konflikten |
| ca. 6 år - puberteten | Latens | Lystfølelser fortrænges; driftslivet bliver latent | Latent ("dvaletilstand") |
| puberteten - ca. 30 år | Den genitale | Lystfølelsen koncentreres (atter) omkring kønsorganerne | Opnåelse af psykisk modenhed |
Frostigs metode til holistisk udvikling af barnets personlighed og behandling af børns indlærings-vanskeligheder bygger dels på hendes erfaringer som socialarbejder og gymnastiklærer, dels på den pædagogiske psykologi, og omfatter en tværfaglig og multidimensional diagnostisk vurdering som grundlag for planlægning af et undervisnings- eller terapeutisk forløb for det enkelte barn. Ved vurderingen benyttes nogle tests, udviklet af hende selv, som også har fundet vej til danske skoler.
Term for levende arters oprindelse og udvikling. Se ontogenese.
Filosofisk doktrin (paradigme), der i forenklet form udsiger, at psykologiens grundlag er det videnskabelige studium af den umiddelbare oplevelse (af et fænomen). Husserl, der er doktrinens ophavsmand, fokuserer på begreber som begivenhed, fremtoning, tildragelse etc. som man oplever dem, uden hensyntagen til den eksterne, fysiske realitet og for det, der kan kaldes naturvidenskabelig bias (fordom).
For fænomenologen er det interessante det, at undersøge individets forhold til og reaktioner overfor "den virkelige verden"s hændelser. Det er dog ikke hensigten at benægte hændelsers objektive karakter eller realitet - blot er det den fænomenologiske analyses ærinde at undgå at fokusere på hændelsens fysiske fremtoning og i stedet se på, hvordan den opfattes og opleves.
"Det, at man karakteriserer de andre, gør, at man får vished om, hvem man selv er. Altså, man ved jo ikke, hvis man bor på en øde ø, hvilke gode karakteregenskaber, der karakteriserer en selv. Det ved man først i det øjeblik, de er konfronteret med det anderledes, med de andre. Og det er derfor, vi faktisk tror at man bruger den her som en helt generel grundmodel at sige "svenskerne er sådan, tyskerne er sådan". Det er for at sige "hvordan er danskerne". Og sådan gør vi jo næsten også indenfor vores grænser. Vestjyden siger: "Jeg er sådan!" Hvor ved han det fra? Det gør han ved at lave en modspejling til sig selv. Det bliver gerne dem på Sjælland og særlig dem i København. Så kan han rigtig se, hvordan han selv er."
Som (implicit) nævnt i diskussionen under "Emotion", findes der (endnu) ikke nogen universel teori om begrebet følelser. Ikke desto mindre er der i tidens løb foreslået nogle kandidater til udnævnelse som en sådan:
| "De legemlige forandringer er en direkte følge af
perceptionen af en irritation, og vores oplevelse af denne slags forandringer er følelser."
(James). Lange, en dansk fysiolog, fremsatte (samtidig) en næsten identisk teori, i hvilken han dog ser bort fra perceptionen og antager, at følelser er lig med de vasomotoriske (legemlige) forandringer. |
En fysiologisk teori, i hvilken det mentale aspekt kun optræder som katalysator. | |
| Også kaldet Thalamus-teorien, idet den (forenklet) påstår, at integrationen af følelsesmæssige udtryk kontrolleres af thalamus, der videresender relevante irritationsmønstre til cortex, samtidig med at hypothalamus regulerer adfærden. | Teorien, der også baserer sig på fysiologien, blev fremsat som en kritik af James-Langes teori for at postulere, at sensorisk tilbagekobling bestemte det følelsesmæssige udtryk. | |
| Papez mente, at der er tre i hinanden indgribende systemer - det sensoriske, hypothalamus og thalamus - sammenført i cortex, hvor følelsernes psykologiske aspekt frembringes. | Teorien, fremsat i 1930rne, var ikke anatomisk underbygget, men har betydning som et af de første forsøg på at skitsere følelsernes forbindelse med hypothalamus og cortex' integrative mekanismer. | |
| Med udgangspunkt i Papez' teori, fandt MacLean, at også andre dele af det limbiske system end hypothalamus er involverede i frembringelsen af følelser. | MacLeans teori er en del af hans triune brain teori. | |
| Følelser er enten ubetingede (artsspecifikke) eller betingede (tillærte) responsa. | Såvel fysiologiske som kognitive aspekter anses for ligegyldige, idet kun objektivt målbare manifestationer har gyldighed. Behaviorismen taler om emotionel adfærd. | |
| Følelser er subjektive tilstande, fremkaldt af en stimulus (se nedenfor) og den heraf følgende fysiologiske påvirkning og den kognitions-mæssige vurdering eller fortolkning af situationen som enten gavnlig eller skadelig, god eller dårlig, for individet. | Hovedvægten må lægges på det kognitions-mæssige, idet en enkelt selvstændig fysiologisk påvirkning kan afføde flere - tilmed modsat-rettede - følelser, afhængig af, hvordan individet vurderer situationen. |
I behandlingen af alkoholikere og narkomaner efter Minnesota-modellen er den kognitive vurdering en vigtig parameter. Man udgår fra de fire grundfølelser vrede, angst, sorg og glæde, i forhold til hvilke andre følelsestilstande er underordnede. Således ses fx. irritation som en "mild" form for vrede, frygt som en form for angst, eksogen depression som en form for sorg og munterhed som en form for glæde.
|
|
|
|
|
|
Evnen til at vide (føle, ane, mærke), hvornår man bør flygte/holde sig borte. | Når man ikke ved, hvad angsten retter sig imod. |
|
|
Evnen til at føle tilfredsstillelse (opstemthed, empati) ved egne eller andres etisk forsvarlige resultater og/eller livsbegivenheder. | Viljen og/eller behovet for at føle tilfredsstillelse ved andres ulykke (skadefryd). |
|
|
Evnen til at vende egen ulykke til omsorg for andre. | Selvmedlidenhed. |
|
|
Evnen til at forsvare sig selv og sine nærmeste. Evnen til indignation. | Ukontrolleret reaktion på skuffelser i det egne liv. |
Selvom behandlingsformen er eklektisk og baseret på empiri og kan sammenlignes med humlebien, der trods den traditionelle videnskabs hovedrysten flyver, viser de opnåede resultater, at den konstruktive kobling mellem følelse og fornuft er en virkningsfuld faktor, der, sammen med andre for den enkeltes liv vigtige tiltag, har en helbredende virkning.
Iflg. Salovey & Mayer omfatter følelsesmæssig intelligens evnen til at
Hein mener, med respekt for de nævnte forfattere, at følelsesmæssig intelligens alternativt kan defineres ved
Den, der i offentligheden dog er den største eksponent for følelsernes intelligens, er Daniel Goleman. Efter i 1983 at have udgivet sin bog Emotional Intelligence, opnåede han næsten kultstatus og lever vistnok i dag af at forlæse om emnet.
Kritikken mod Goleman samler sig fortrinsvis om hans udvidelse og tilpasning til egne præferencer af begreberne. Således har han i et interview (ASTD Magazine, oktober 1998) udtalt, at
For det første er det et definitionsspørgsmål, hvorvidt intelligensen er uforandret livet igennem - det mente Wechsler, menBinet gjorde ikke! For det andet kan det efter min opfattelse i høj grad diskuteres, hvorfor personligheden ikke skulle kunne forandres op gennem livet: Goleman hævder i sin egen udlægning af følelsesmæssig intelligens, at den kan højnes og samtidig, at evner som optimisme og udholdenhed - altså aspekter ved personligheden! - indgår i den.