top
Google Analytics
Opd. 22.11.2014
Opr. 22.12.1999
Søg i psykologibasen.dk


E

Startsiden - A - B - C - D - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P/Q - R - S - T - U - V/W - X/Y/Z - Æ/Ø/Å - Intern/Musik
Features - Filosofi - Forum - Galleri - Links - Litteratur - Myter - Redaktion - Terapi - Vejledning - wahlstroem.dk



Ego:

Jeg'et i Freuds personlighedsmodel. Den del af personlighedsstrukturen der vedrører den ydre virkelighed og kontrollerer Id'ets (Det'ets) energier.

I den analytiske psykologi er Ego som en af De Fem Store arketyper bevidsthedens centrum, svarende til identiteten. Selv om det er Jeg, er det ikke hele psyken. Den jungianske teori betragter det ubevidste som så uhyre stort et rum, at det aldrig kan blive fuldt bevidst. Det kan være farligt at navigere her, men at lade være er det også!


Tilbage til startsiden            Til toppen




Egotisme:

En vedblivende tendens til at overvurdere sig selv og (følgelig) undervurdere andre. Forskellen mellem egoisten og egotisten er, at den senere ikke synes interesseret i andre, medens egoisten så at sige er afhængig af en forståelse af andre, for at kunne udnytte dem. Egotistiske attituder er oftest tydelige, medens egoismen ofte må være skjult for at være effektiv.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Ekkolali:

Den kompulsive (tvangsprægede) og tilsyneladende meningsløse gentagelse af et ord eller en sætning, som netop er blevet sagt af en anden. Har fået sit navn fra den græske myte om Echo og Narkissos. Opfattes almindeligvis som symptom på en funktionel forstyrrelse, men forekommer også hyppigt hos autistiske børn, hvor den gentagne lyd dog kan være uforståelig og selvinduceret, og altså ikke først udtalt af en anden.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eklekticisme:

En epistemologisk skole, der ikke følger noget entydigt system, men tager dét fra andre systemer, der i en given sammenhæng anses for at være bedst. I eksperimentelle og teoretiske arbejder giver dette sig udtryk i, at ingen teoretisk position anses for universelt applicerbar, hvorfor den informelle indfaldsvinkel bliver fremherskende. Skal man endelig tale om en slags troskab mod "noget", er søgen efter harmoni, en syntetisering af konkurrerende positioner, et godt bud.

I psykologien ses eklekticisme som terapeutens "værktøjskasse", hvorfra hun kan hente det værktøj, der passer til en given problemstilling. En fobiker kan måske profitere af adfærdsterapi, medens en neurotiker måske har brug for en psykodynamisk terapiform.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eksekutive funktioner

Kontrolprocesser, der involverer inhibition og forsinkelse af respons, hvorved individet kan
initiere (igangsætte), inhibere (standse; tilbageholde) eller skifte bevidst opfattelse.

(F.X. Castellanos, 1997)                                             


Eksekutive funktioner omfatter også evnen til at prioritere, organisere og formulere strategier.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eksistentialanalyse:

Også kaldet Daseinanalyse. Binswangers teori som et grundlag for psykiatrien og den eksistentielle psykologi og psykoterapi, inspireret af Heideggers lære om den menneskelige eksistens. Den udgår fra forestillingen om en total og uadskillelig forbindelse mellem individet og hans/hendes væren i Verden. Man kan sige, at individet og hans/hendes Verden er medkonstituerende for hinanden.

Verden forstået som væren i Verden postulerer tre + et niveauer:

  1. Umwelt, som er den omgivende verden.
  2. Mitwelt, som er medmenneskerne og relationerne til dem.
  3. Eigenwelt, som er vor egen verden og vort forhold til os selv.
  4. Überwelt, som er den ideale verden og dens værdier. Denne fjerde dimension er føjet til de tre oprindelige niveauer af van Deurzen-Smith.

Eksistentialanalysens andet grundlæggende princip er forståelsen af individet og hans/hendes liv i lyset af, hvordan han/hun forholder sig til kernebegreber som død, angst og skyld. På dette grundlag er det eksistentialanalysens formål at hjælpe individet, som ønsker autenticitet i sit liv, til at

  • opnå den bedst mulige forståelse af den aktuelle situation,
  • opnå forståelse for, hvordan han/hun bør leve i denne situation, og
  • tage ansvar for sin beslutning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eksistentialisme:

Filosofisk skole, der tog form i det 19. og det 20. århundrede. Det er vanskeligt at fastsætte en præcis definition for eksistentialisme, da der i dens navn er mange forskellige positioner. Én sammenhæng synes dog at være fælles, nemlig vægtningen af den individuelle eksistens og frihed, m.a.o. subjektivitet og valg, som grundlæggende livsbetingelser.

Man kan sige, at Kierkegaard betegner et paradigmeskift i tænkningens historie. Filosoffer siden platon havde ment, at "det gode" - som den højeste etik - er universel, medens Kierkegaard nu hævdede, at individets højeste gode er at finde dets eget unikke selv ("kaldet"). på denne måde unddrager livets vigtigste spørgsmål sig logiske ræsonnementer eller videnskabelighed i øvrigt, endskønt de fleste eksistentialister synes at mene, at videnskabelighed er ønskværdig, hvor den kan appliceres.

Frihed til at vælge er et grundtema, anslået af Kierkegaard som "angest", men imødegået af fx Heidegger, der mente, at (den eksistentielle) angst gør det umuligt for mennesket at finde berettigelse for dets valg. Nietzsche fremhævede - som modvægt til illusionen om Gud som det eneste gyldige perspektiv på (mening for) verden - viljen til magt, hvormed han mente (over-)menneskets selvforståelse og forhold til sine handlinger og vilje til at magte verden gennem en fortolkning af denne verden (Lübcke, p. 314), og ikke noget i retning af eftertidens bud på supermænd eller ariere. Sartre hævder, at mennesket er født (dømt) til frihed, hvorfor det også kan fravælge friheden.

Forfattere som Dostojeskij (fx "Forbrydelse og Straf"), Kafka (fx "processen") og Camus (fx "Sisyfos-myten") er stærkt påvirkede af den eksistentielle tankegang, hvorved de udfordrer dikotomien (modsætningsparret) ateisme/gudstro.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eksperimentalpsykologi:

Grundlagt af Hermann Ebbinghaus i 1885, hvor han udgav en monografi, Über das Gedächtnis (Om hukommelsen), og derved igangsatte en metodisk eksperimentel forskning vedrørende højere mentale processer. Ved at bruge sig selv som subjekt for sine forsøg, der foregik over et år (1879-80), for tre år senere at gentage hele proceduren for at sikre den videnskabelige standard, havde Ebbinghaus bragt (også) den psykologiske forskning ind i laboratoriet.

Som materiale anvendte Ebbinghaus bl.a. meningsløse stavelser, som han konstruerede ved at tage to konsonanter (medlyd) og placere en vokal (selvlyd) imellem. Disse stavelser søgte han at huske over tid. Han holdt nøje (grafisk) regnskab med sine resultater, der således kom til at danne den såkaldte hukommelseskurve:

Af kurven ses fx, at hukommelsen i indlæringsøjeblikket = 100%, og at den efter 3 uger er faldet til det halve, 50%. Man siger, at retentionen (det, der er tilbage i hukommelsen på et bestemt tidspunkt efter eksponeringen) over 3 uger er 50%. I den testpsykologiske praksis vil kukommelseskurven kunne vise, hvor meget en forsøgsperson evt. kan huske af det materiale, han/hun blev præsenteret for ved en tidligere testning. Der er dog en usikkerhed forbundet med forskellige tests, hvorfor der altid skal tages hensyn til de resultater, forskning på området (de enkelte tests) udviser.

Som et kuriosum kan nævnes, at love og andre vigtige tekster fra før skrive- og læsekunstens udbredelse, oftest var udformet som et digt, eller i hvert fald på en måde, så de lettere kunne huskes af den øvrighedsperson, der skulle meddele indholdet. På denne måde har retentionen kunnet holdes tæt på 100% over tid.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Elektra-komplekset:

Den kvindelige pendant til Ødipus-komplekset, indført af Jung. Freud afviste Jungs spekulationer med, at barnets samtidige kærlighed til den ene forælder og had til den anden (af samme køn), kun gælder for drengebørn.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Emotion:

Et af smertensbørnene i psykologiens historie. Næppe nogen anden term har været mere modstandsdygtig overfor forsøg på at definere det - især når henses til begrebets hyppige benyttelse i formen følelse. Én måde at undgå definitionskravet på er, at forfattere gør termen til overskrift for et kapitel, og derefter lader teksten repræsentere en slags definition.

Emotionsbegrebet
anvendes som… Kommentar
…et overbegreb for nogle subjektivt oplevede, affektladede tilstande, hvis ontologiske status hviler på konsensus. Dette er den primære benyttelse af begrebet, såvel i teknisk som i hverdags-sprog. Vrede, angst, sorg og glæde er nok emotioner i videnskabelig forstand, men de fleste af os ville nok kalde dem følelser.
…en etiket på den videnskabelige forskning, der undersøger de nævnte subjektive tilstande på baggrund af miljømæssige, fysiologiske og kognitionsteoretiske faktorer. Det er denne række af termer, der afstedkommer forvirring i psykologien, da de genererede "definitioner" i virkeligheden må ses som ufuldstændige teorier om nogle forudsætninger for emotioners fremkomst.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Empati:

En følelse af forståelse og enhed med den anden; hverken sympati eller antipati. En for terapeuten vigtig forholdsmodus.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Empirisme:

En erkendelsesteoretisk retning med rod i den britiske filosofi (Locke, Berkeley, Hume, Mill), der hævder,

  1. at alle begreber er afledt af sanseerfaringen (begrebs- eller meningsempirisme), og
  2. at et udsagn, der siger noget om virkeligheden, begrundes med sanseerfaringen (videns- eller bevisempirisme).

Denne såkaldt klassiske empirisme stod i et modsætningsforhold til rationalismen, og sammen konstituerede retningerne et erkendelsesteoretisk dilemma, hvis afklaring først tog fart i og med Wittgensteins tænkning.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Encopresis:

Ufrivillig afgang af afføring. Se enuresis.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Endogen depression:

En depression uden påviselig grund og af længere tids varighed. Endogen indicerer, at depressionen så at sige er indefra kommende. Denne form behandles nu ofte med SSRI-præparater.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Entropi:

Begreb lånt fra thermodynamikken (varmelære), hvor det udtrykker et systems uorden.

Psykologisk benyttes det

  • indenfor kognitiv teori som forbundet med usikkerhed. Jo større usikkerheden om resultatet af en given situation er, desto mere information indeholder den - og entropien vil følgelig være større,
  • indenfor psykoanalytisk teori som et mål for, hvornår psykisk energi ikke længere er tilgængelig efter at have været investeret i et givet objekt,
  • indenfor socialpsykologien som et mål for mængden af energi, der ikke længere er tilstede til brug for sociale ændringer og fremskridt. Til forståelsen af denne definition fremføres, at den tiltagende sociale entropi er grunden til den gradvise aftagen og - til sidst - stagnation ved et samfund eller en kultur.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Enuresis:

Ufrivillig vandladning. Med tilføjelsen diurna betyder det ufrivillig vandladning om dagen. Se encopresis.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Epistemologi:

Videnskabslære; erkendelseslære..


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eriksons psykosociale stadieteori:

Iflg. Erikson fungerer udvikling efter det såkaldt epigenetiske princip. Dette indebærer, at mennesket udvikles ved at udfolde sin prædeterminerede, iboende personlighed gennem otte stadier. Til hvert stadium hører en "krise", betegnet ved to termer, hvis løsning fører individet videre i overensstemmelse med den måde, det har løst krisen. Læs mere (på engelsk) om Erik Erikson og hans teori på web-siden Personality Theories.

De 8 stadier
Stadium Alder Psykosocial konflikt Fixpunkt i udviklingen Sammenfatning
Oral-sensorisk 0-12 (18) mdr. Tillid / mistillid Føde Spædbarnet danner enten et grundlæggende kærligt og tillidsfuldt forhold til omsorgspersonen, eller udvikler en følelsesmæssig mistillid.
Muskulær-anal (12)18 mdr. - 3 år Autonomi / skam, tvivl Pottetræning Barnets energi rettes mod udviklingen af fysiske evner, såsom at gå, gribe og kontrollere afføringsmuskulaturen.
Bevægelse; motorik 3 - 6 år Initiativrigdom / skyldfølelse Selvstændighed Barnet bliver stadig mere aktivt udforskende og initiativrigt, hvilket også - ved for stor iver - fører til skyldfølelse.
Latens 6 - 12 år Flid / mindreværdsfølelse Skole Barnet stilles over for krav om at lære nyt. Kan det ikke opfylde disse, risikerer det følelser af mindreværd og uduelighed.
Adolescens 12 -18 år Identitet / rolleforventninger Kammeratskaber Teenage-barnet skal opnå en følelse af egenidentitet vedr. beskæftigelse, kønsroller, politik og religion. Uden, eller med en svag egenidentitet, risikerer barnet at blive eksponent for udefra kommende dominans.
Tidlig voksenalder 19 - 30 (40) år Intimitet / isolation Kærlighedsforhold Den unge voksne må udvikle intime forhold for ikke at ende med en isolationsfølelse.
Voksenalderen 40 (30) -
60-65 år
Generativitet / selvoptagethed Forældreskab Den voksne må udvikle evnen og viljen til at tage hensyn til, og være noget for, andre, herunder den nææste generation. I modsat fald risikerer det at blive domineret af selvoptagethed.
Den modne alder 60-65 år - død Personlig integritet / fortvivlelse Refleksion over og accept af eget liv Livets kulmination, hvor følelsen af at være et helt menneske med et godt liv, eller - modsat - fortvivlelsen over det egne liv, dominerer.

Kommentar til skemaet: De i parentes satte aldersbetegnelser antyder, at en anden teoretiker mener, at det pågældende stadium kan strække sig i overensstemmelse med den angivne alder.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Erkendelsesteori:

Den del af filosofien, der behandler spørgsmålet, hvorvidt der kan gives en ultimativ begrundelse for det, vi antager for at være sandt. traditionelt hviler spørgsmålet på tre nødvendige betingelser, eller krav, til menneskets viden, nemlig at

  1. en påstand, udtrykt i en sætning, er sand,
  2. personen er overbevist om, at påstanden er sand, og
  3. personen har uigendrivelige grunde til at mene, at påstanden er sand.

Disse nødvendige betingelser ses som grundlag i tænkningen hos fx Descartes og Kant. Men selvom de nødvendige betingelser er opfyldt, er det ikke givet, at de også er tilstrækkelige. Nogle kritikere mener, at erkendelse (og viden) enten er vage eller usikre størrelser, hvorfor der logisk ikke kan angives, hvad tilstrækkelige betingelser er. Fx er observationsprædikater (skaldethed, farver, fedme, højde og drøjde, lyde) vage og kan således ikke bestemmes éntydigt. Netop observationsprædikater, svarende til sanseindtryk, har været filosofiens accepterede erfaringsmateriale siden Descartes og Locke, en anskuelse bl.a. Favrholdt gør op med (1994), idet han vistnok mener, at erkendelse også afhænger af den filosofiske perception, og eksemplificerer problemet sådan:

Jeg iagttager planeten Mars med et teleskop. Den oplevelse, jeg har, er for det første afhængig af objektet, selve planeten Mars. Hvis Mars pludselig eksploderede, ville min oplevelse jo ændre sig. Men oplevelsen er selvfølgelig også afhængig af teleskopet. Jo bedre teleskopet er, des tydeligere vil overfladen på Mars træde frem. Der kan være farvninger i det, jeg oplever, som alene skyldes, at linserne i teleskopet ikke er helt perfekte. Mediet er i dette tilfælde atmosfæren, som jeg ser igennem. Mars fremtræder forskelligt, alt efter om det er helt klart vejr eller lidt tåget vejr. Sanseorganet, i dette tilfælde mine øjne, er også bestemmende for, hvad jeg oplever. Mit syn kan være mere eller mindre skarpt, jeg kan have en bygningsfejl på det ene øje eller urenheder i øjeæblet, som influerer på oplevelsen. Endelig kan mine hjerneprocesser spille ind, forstået på den måde, at hvis jeg forventer at se "kanaler" på Mars, så ser jeg dem muligvis også*. Der forudsættes altså her, at den psykiske indstilling, opmærksomhed m.m. manifesterer sig i særlige forarbejdninger af sanse-processerne i hjernen.

(ibid. p. 135)

*Den italienske astronom G.V. Schiaparelli "opdagede" i 1877 disse kanaler, som han anså for konstruerede af intelligensvæsener. Hans opdagelse blev mødt med skepsis, men da flere af tidens berømte astronomer også så, hvad han så (fejlslagen intersubjektiv kontrol), var flertallet eksperter overbevist om, at der var en civilisation på Mars. Endnu i 1924 troede man på kanalerne. Siden viste det sig, at der var tale om en kombination af et optisk og et sansefysiologisk bedrag.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Eskapisme (virkelighedsflugt):

Forsvarsmekanisme kendetegnet ved, at man anvender fantasier og imaginær tilfredsstillelse for at undgå det, man i livet opfatter som besværligt. Viser sig ofte som overdrevet dagdrømmeri, malplacerede rationaliseringer og alkohol- og/eller stofmisbrug.


Tilbage til startsiden            Til toppen




Evolutionspsykologi:

Studerer de gennem menneskets fylogenese udviklede kognitive strukturer.

Evolutionspsykologien udgår fra, at omgivelsernes forandringer siden menneskesindets dannelse i urtidens miljøer, berettiger spørgsmålet, hvorvidt vores adfærd er, eller ikke er, adaptiv (tilpasningsdygtig). I fokus for denne forskning står psykologiske og/eller mentale mekanismer som beslutningsprocesser, informationsprocessering og Darwins algoritmer.

De darwinske algoritmer defineres som

  • iboende, specialiserede læringsmekanismer, der udvikledes i urpopulationen til organisering af erfaringer i adaptivt meningsfulde skemaer eller rammer.

Med dette som udgangspunkt hævder evolutionspsykologien, at selvom der ikke kan tales om "en uniform psykisk struktur i hele menneskeheden" (Cosmides), deler den de darwinske algoritmer, der i forskellige udviklingsmiljøer fremelsker forskelligartet adfærd og forskellige præferencer.

Således hævder evolutionspsykologerne, at der er en universel menneskelig natur, men at denne universalitet primært findes på niveauet for de psykologiske urmekanismer. En logisk følge af denne påstand er, at "individuelle forskelle, heri medregnet arvelige individuelle forskelle, næppe kan fremvise forskelle i tilstedeværelsen eller ikke tilstedeværelsen af komplekse adaptive mekanismer" (Buss).

Herefter kan evolutionspsykologiens grundlæggende problemstillinger opsummeres sådan:

  1. Menneskesindet består af hundreder, måske tusinder, af fylogenetisk udviklede moduler.
  2. Disse moduler er adaptationer, hvilket betyder, at de blev formet ved naturlig udvælgelse til varetagelse af specifikke informationsprocesseringsfunktioner.
  3. adaptationerne er udviklet til at løse problemer vedrørende overlevelse og reproduktion.
  4. Da udvælgelsen typisk gør komplekse adaptationer universelle for en art, består den fylogenetisk udviklede menneskelige psykologi af "én universel panhuman form", der er den menneskelige natur.
  5. Som følge heraf er forskelle mellem individer og kulturer ikke fremkommet ved forskellige psykologiske adaptationer, men gennem at en universel psykologi påvirkes af forskellige udviklingsmæssige og andre forekommende omstændigheder.

Det er altså evolutionspsykologiens mål, at fremlægge en opgørelse over den menneskelige natur - hvilket betyder en komplet opgørelse over de modulære psykologiske adaptationer, der udgør menneskets sind og over, hvordan disse moduler virker under varierende udviklingsmæssige, kulturelle og andre forekommende omstændigheder.

Se også Darwin og psykologien.


Tilbage til startsiden            Til toppen