|
|
|
|
Forskningen, især indenfor socialpsykologien, har påvist, at vor intuition ofte leder os til at bedømme udsagnene forkert (som sande). Derfor kaldes de rigtige bedømmelser (altså, at de er falske) for kontraintuitive.
| 1. Hvis man ønsker at ændre menneskers adfærd, må man først ændre deres holdninger. Udsagnet er falsk, fordi menneskers adfærd ofte går imod deres holdninger. Hver gang vi forklarer vore handlinger med, at vi giver efter for presset fra kammeraterne, siger vi også, at vi holdningsmæssigt er imod handlingen, men at vi ser bort fra holdningerne. |
| 2. Jo større belønning der udloves for en kedelig aktivitet, desto mere vil man komme til at nyde den. Selvom vi måske nok vil være mere engagerede i en kedelig aktivitet, hvis der venter os en belønning, vil vi faktisk nyde den mindre. Vi forklarer vor adfærd i forhold til den forventede belønning for adfærden: "I det mindste bliver jeg da godt betalt!", eller, hvis belønningen er lille, "Det var ikke så slemt." Forskning viser, at også selvudviklende virksomhed bliver mindre interessant, hvis der udloves en belønning for den. Fx viste et forsøg, at børn på et læsekursus, hvor de skulle læse så mange bøger som muligt og til gengæld fik penge og pizza, mistede læselysten, når belønningen blev fjernet. Børnene læste altså ikke på grund af fornøjelsen ved læsning, men på grund af pengene og pizzaen. |
| 3. De fleste mennesker bedømmer sig selv til under middel, når det drejer sig om socialt ønskværdige karakteristika (fx det at være attraktiv). De fleste mennesker bedømmer dem selv over middel, men under det ideale. Dette fænomen kaldes et "selvcentreret bias (fejltolkning)". Mange studier viser, at vi oftest siger om os selv "ikke genial, men begavet over middel", "ikke billedskøn, men over gennemsnittet" o.s.v. |
| 4. De fleste mennesker vil nægte at adlyde en autoritetsperson, der beordrer dem til at skade en, de ikke kender. Desværre: igen et falsk udsagn. Det klassiske eksperiment er Milgrams "Lydighed overfor en autoritet". |
| 5. Det er altid en fordel i en diskussion at være den, der får det sidste ord. Den første, der får ordet har fordelen af at "sætte dagsordenen". De næste talere har den dobbelte opgave at argumentere imod den første taler og fremføre egne synspunkter. Selvom "det sidste ord" kan være af betydning, giver det, at have været den første, den ønskede fordel. |
| 6. I tovtrækning vil man trække hårdere, hvis man tilhører et hold, end hvis man er alene. På trods af al tale om holdfølelse (team spirit) etc., viser undersøgelser, at vi, som individer på et hold, bliver grebet af den såkaldte ansvarsdiffusion (udviskning af forståelsen for, at man har et ansvar), når der er andre, vi tror, vi kan overlade slæbet til. |
| 7. Beslutninger taget af en gruppe vil almindeligvis være mere moderate end beslutninger taget af enkeltpersoner. Grupper vil oftest tage mere vidtgående beslutninger, fordi gruppens enkeltpersoner altid kan hævde, at netop de ikke ønskede det, men at gruppen negligerede dem. Der er også her tale om ansvarsdiffusion. Omvendt er der også den såkaldte negative gruppetænkning: Den, der ikke er med os, er imod os. |
| 8. Modsætninger tiltrækker hinanden. Når vi tænker sådan, drejer vore tanker sig oftest om dem af vore kære, der er forskellige fra os. Men hvis man forestiller sig de virkelige modsætninger: hvid-sort; høj-lav; begavet-ubegavet; fed-mager; ung-gammel; rig-fattig o.s.v., vil de fleste nok sige, at udsagnet er falsk! Selvom små variationer pirrer interessen, er vi underlagt den såkaldte tilpasningshypotese, efter hvilken vi afviser de virkelige modsætninger og søger det, der ligner os selv. Faktisk er der den tendens, at man gifter sig indenfor sin egen socialgruppe (endogami) og, at man gifter sig med én med samme personlighedskarakteristika som en selv (homogami). |
| 9. Adskillelse fra ens elskede gør forholdet stærkere. Medens kortere adskillelser kan få parret til at fejre genforeningen, vil en længerevarende adskillelse fra kæresten gøre det interessant for parterne at se efter andre. |
| 10. Mennesker er mindre tilbøjelige til at hjælpe et andet menneske, når de er alene, end når de er i gruppe. Tilskuer-effekten er i familie med ansvarsdiffusion. Det betyder, at alle i en gruppe søger efter tegn hos de andre om enten at gribe ind eller ikke gribe ind. Da alle søger efter tegn hos de andre, bliver vi stående, eftersom det, intet at gøre, netop er, hvad man giver tegn om! |
| 11. Tager man et grædende barn op, vil det forøge dets tendens til at græde, for at det skal blive taget op igen. I modsætning til almindelig opfattelse, vil børn, der bliver nurset, græde mindre, da de lærer, at deres behov bliver dækket. De får m.a.o. en sikkerhedsfølelse i forhold til omsorgspersonen. |
| 12. Børn, der vokser op med homofile forældre, løber større risiko for selv at blive homofile. Hvis udsagnet var sandt, ville det betyde, at homofile forældre overfører homoseksualitet til deres børn. Da nu alle børn er resultatet af en sammensmeltning af en sædcelle og en ægcelle, altså en forening af mand og kvinde, ville der i så fald ikke være nogen homoseksuelle til! |